Om os

JASILA er en kombineret systue/skrædderi med tilretning, reparationer og syning af tøj.

Sammen med skrædderiet er der en gårdbutik med dels egne produkter, som honning og lammekød fra slagteri, dels et stort udvalg af især rom, whiskey, gin og vodka, samt kvalitetsvin fra især Italien og Frankrig, samt portvin, champagne og cava.

Vores ejendom ligger naturskønt i den smukke Nørreådal. Det naturskønne område er præget af åbne vidder, engdrag og kratskov. 

Egendommen er på 10 ha og drives primært med produktion af slagtelam, høns og bier. I de omkring 25 år vi har boet her, har vi hverken brugt kunstgødning eller sprøjtemidler.

For 5-6 år siden påbegyndte vi etableringen af en skovhave efter principperne inden for permakultur. Når skovhaven er endelig etableret, vil den være på ca. 1 ha. Det er en lang process, men vi har efterhånden fået plantet de frugttræer og frugtbuske vi ønsker og er så småt gået i gang med at plante vedvarende grønsager.

Vi sælger lam til slagteri og til private. I vores gårdbutik sælger vi endvidere honning og lidt hjemmelavede produkter som marmelade. 

Har du lyst til at kigge forbi og få en snak om permakultur, er du/I altid velkomne, men ring lige i forvejen. Du/I kan finde vores kontaktoplysninger under 'kontakt'

Hjemmeside fra e-hjemmeside.dk